Opret ny indholdstype med forskellige felter

Ud over article og basic page er det muligt at oprette egne indholdstyper, fx et “kursus”.

En ny indholdstype kan bruges af hjemmesidens redaktører til at tilføje indhold.

Nye indholdstyper er som standard konfigureret på samme måde som indholdstypen artikel.

Klik på menupunktet Struktur i toolbaren. Vælg Indholdstyper. Klik på "Tilføj indholdstype"

Indtast Navn (f.eks. "kursus") på din nye indholdstype samt Navn på titelfelt (f.eks. "kursustitel").

Klik på fanen Udgivelse i venstre side. Fjern fluebenet i Forfremmet til forside (med mindre du vil have at indhold af denne type automatisk kommer frem på forsiden):

tilføj din egen indholdstype

 

Scroll ned og tryk på Gem og håndter felter-knappen.Du kan nu tilføje forskellige typer af felter. Vælg fx billedfelt:

billedfelt

I de følgende indstillinger kan du blot vælge standardindstillingerne.

Hvis du nu klikker på "indhold" i toolbaren og derefter "tilføj indhold", har du nu mulighed for at tilføje indhold af typen kursus!

Forskellen mellem indholdstype og indhold

Prøv at tilføje et kursus og se resultatet. Du kan efterfølgende justere indholdstypen "kursus" på globalt niveau ved fx at ændre rækkefølgen af felterne. Det gør du ved at gå til struktur -> indholdstyper -> kursus -> håndter visning og trække og slippe i ikonerne i venstre side.

Hvis du derimod vil ændre indholdet af et bestemt kursus, skal du navigere hen til det kursus og redigere det.